top of page

Gennem dette intime og unikke 6-ugers kursus vil du opleve hands-on arbejde gennem drejning og glasering. Alle vores kursister kommer ud med basale færdigheder inden for drejning

Om du er nybegynder eller øvet gennem et eller flere kurser, egner dette kursus sig til dig. Der tages udgangspunkt i netop dit niveau uanset hvor erfaren du er.

 

KURSUSPLAN

Dag 1: Æltning af ler, centrering og grundlæggende drejning af en cylinder

Dag 2: Æltning af ler, drejning af cylinder, formgivning med udgangspunkt i cylinderen

Dag 3: Afdrejning

Dag 4: Drejning af egne "designs" 

Dag 5: Afdrejning

Dag 6: Glasering

 

Gennem kurset gennemgår vi ælteteknikker, undervisning i lertyper og keramisk teori, samt grundlæggende drejning, herunder centrering, optræk af leret, øvelser i at lave cylindere samt øvrige former, som du selv "designer" ud fra de teknikker du opøver

 

Vi går til materialet gennem mantraet "langsommelighed i leret" da vi tror på at gennem ro, tålmodighed og teknikker, vil de bedste og mest langvarige resultater vise sig

 

I kurset indgår også glasering af de drejede emner. Glaseringen foregår via dyppeteknikker og med brug af Keramikværkstedets mange unikke glasurer, som kun findes her da de er udviklet ud fra egne opskrifter. Med vores store glasurkartotek kan du skabe egne, nye farveeksperimenter og forsøge dig med forskellige teknikker og dobbeltglaseringer

 

Du får brændt dine værker, som du kan tage med hjem efter endt kursus

 

Kurset giver adgang til medlemskaber i KERAMIKVÆRKSTEDET, selv hvis man endnu ikke har  erfaring med keramik. Bemærk at vi har en lille venteliste, men kursister har førsteret til medlemskab, og springer den generelle venteliste over

 

Kursusinfo: 6 gange af 3,5 timer pr gang

Torsdage kl. 17.30 - 21

Datoer for kursus: 30/5, 6/6, 13/6, 20/6, 27/6, 4/7

Underviser: Mads Lindgaard

 

Materialer/brændinger afregnes separat efter endt kursus til 165kr/kg brændt keramik​

DREJEKURSUS 6 uger MAJ/JUNI

kr3.195,00Pris
Moms Inkluderet
    bottom of page